Luna Pedersens beretning om frihedsberøvelse for at bære en t-shirt med et tibetansk flag
Lune Pedersen, der er næstformand i Studerende for et Frit Tibet, havde den 6. juni taget opstilling på et fortov over for hovedindgangen til Folketinget i anledning af, at formanden for det Kinesiske Folks Politisk Rådgivende Konference, Yu Zhengsheng, skulle besøge Folketingets Præsidium. Hun bar en t-shirt med et tibetansk flag på brystet. Nedenstående er Lunas egen beretning.
Lunas egen diktafonoptagelse og videooptagelser fra episoden er tilgængelige her:
http://www.jcnielsen.dk/Memo.mp3 (20MB)
https://www.youtube.com/watch?v=WiGGsol4_lM
http://www.youtube.com/watch?v=KIvzN0aCPCM
http://www.youtube.com/watch?v=T7AgEeJPc3c
http://www.youtube.com/watch?v=FDwk0T2AvDw
Se desuden denne videooptagelse, hvor politifolks råb om, at Luna skal "vendes om", høres tydeligt: http://www.youtube.com/watch?v=fP2s5ySzU4Q
----------------------------
Kronologisk kontakt med politiet d. 6. juni 2013
Kl. ca. 9:20 befinder jeg mig i Rigsdagsgården, Christiansborg.
Jeg bliver her hurtigt mødt af politibetjenten ”Erik”, der indledningsvist spørger ”Hvem er du”. Efter jeg har præsenteret mig selv, spørger han hvad jeg laver i Rigsdagsgården i dag?
Da jeg fortæller ham, ganske ærligt, at jeg er her for at se den kinesiske formand, svarer Erik mig at ”han kommer ind af bagvejen” og at ”chefen” ikke vil have at der er nogen i Rigsdagsgården.
Allerede her undrer to ting mig.
- der er utrolig meget politi. Det virker derfor underligt at Yu skulle komme et andet sted fra. Det er ubehageligt at blive løjet overfor, når man selv vælger at være ærlig,
- hvis ”chefen” gerne vil have at der skal være mennesketomt, hvorfor henvender Erik sig så kun til mig og ikke til nogle af de mange andre, der har taget ophold i gården (her i blandt en skoleklasse).
Erik: ”jeg skal bede dig om at gå ud”
Luna: ”Men det er da offentligt her, ikke?”
Erik: ”ikke så offentligt”
Luna: ”enten er det vel offentlig eller også er det ikke offentligt”
Erik: ”jo – jo…”
Herefter fortæller Erik mig at jeg skal forlade området. Ikke fordi området ikke er offentligt eller fordi, jeg er i færd med at overtræde nogle love ved at være der, men fordi ”man skal efterkomme politiets ordrer”
Jeg siger nu at jeg synes det er svært at forholde sig til, at der altid er nogle ting, man normalt gerne må (f.eks. opholde sig helt fredeligt alene i Rigsdagsgården), som ”man så ikke må, når Kina er her”.
Hvortil Erik svarer: ”Det kan godt være, men du SKAL gå derud”.
Jeg spørger en sidste gang ind til præcis hvad det er for en lov jeg har overtrådt, mest så jeg kan være sikker på ikke at gøre det igen. Hvortil Erik svarer: ”så vent lige et øjeblik!”
2 min. senere kommer Erik tilbage og siger ”Chefen giver mig ikke ret. Du må gerne blive”. Jeg siger tak til Erik, hvortil han svarer at han ”da godt kan forstå” mig.
”Chefen” har nu givet tilladelse til at jeg (ligesom de andre fremmødte) gerne må blive. Alligevel stiller 3 politifolk (en kvinde og to mænd, den ene af meget stor bygning) sig op inden for en meters afstand foran mig.
Idet Yu ankommer, filmer jeg ligesom mange af de andre fremmødte hans ankomst. 0:04 sekunder inde i min optagelse råber politifolk fra den anden side af vejen (ved indgangen til folketinget); ”Hey, hey .. vend hende om!”. Som man kan se på optagelsen står jeg stille idet jeg optager og indenfor det område hvor jeg hele tiden har stået (fortovet på den anden side af indgangen til Folketinget).
Betjent Jesper griber mig hårdt i armen, mens han med den anden hånd sætter hånden for min telefon (hvormed jeg optager). Jeg er dybt chokeret og udbryder: ”Hvorfor? Jeg står bare og filmer”. Jesper svarer, at jeg netop skulle have fået at vide at jeg ikke måtte filme. Dette er ikke sandt. Der er ingen, der har talt med mig udover Erik og hans eneste besked var at jeg godt måtte stå der. Der er desuden mange andre fremmødte der filmer. Jeg forhindres af Jesper i at dokumentere dette, samt få et svar på hvorfor de ikke med fysisk vold bliver forhindret i at filme.
Alene fordi han er så truende, makker jeg ret og pakker mit kamera væk. Jeg har nu endnu en gang efterkommet arbitrære regler, men finder mig i det, da jeg gerne vil have lov at blive og se Yu. Dette forhindres jeg nu også i da samtlige tre politifolk stiller sig foran mig, og siger at ”det skal jeg ikke i det tøj der”. På min trøje er et tibetansk flag. Dette er forbudt i Kina, men lovligt i Danmark.
Jeg er utrolig ked af, at de tre betjente blokerer mig og fortvivles over hvorfor. Der kan dog kun være et svar; det tibetanske flag er alligevel ikke lovligt i Danmark. Jeg spørger om jeg må tage min trøje af (jeg har en anden trøje på inden under uden et tibetansk flag) og blive stående. Jespers reaktion på dette er at tage fat i begge min arme og føre mig hårdt bagud mod en mur.
Episoden er utrolig ubehagelig, idet jeg bliver fremstillet som om jeg har gjort noget ulovligt og kunne end ikke få af vide hvorfor der var blevet brugt fysisk vold imod at jeg stod fredeligt og lydløst på et fortov i en tibetansk t-shirt. Jeg spørger hvad jeg har gjort, der er ulovligt? Hvortil Jesper (0:53) svarer ”jeg får jo bare noget af vide hen over radioen”. Jeg har ondt i mine arme af at være blevet holdt fast. Jeg ved jeg er i min ret til at være der, samt ønsker jo at blive for at se Yu, så jeg gør hverken modstand eller forsøger at komme væk. 1:02 beder jeg Jesper om ikke at røre mig igen. Herefter citerer jeg paragraf 79 i Grundloven. Han svarer mig ikke, men taler blot ind i sin radio. Omkring 1:48 ses hvordan jeg står tilbageholdt mellem muren og med Jesper 30-40 cm. foran mig. En ubehagelig og upassende magtdemonstration fra betjentens side. Jeg spørger nu, af interesse i at kunne komme på arbejde, hvornår Grundloven fortsætter? Når Yu er kommet ind af døren, eller? Jesper svarer fortsat ikke. 2:05 spørger jeg om jeg må forlade stedet, endelig et svar: ”Nej, du bliver her”. Da jeg spørger om jeg da har gjort noget ulovligt, svarer Jesper, at det får han af vide over radioen.
Efter at have legitimeret mig, henviser jeg til paragraf 71 (at jeg ikke kan frihedsberøves pga. min politiske overbevisning). Hvortil Jesper paradoksalt nok selv svarer ”ja, men det skete også her den anden dag, ik’?”. Jeg må gå ud fra at Jesper henviser til, at jeg også blev frihedsberøvet under det forrige kinesiske statsbesøg, da jeg ikke har haft kontakt med politiet ”den anden dag”.
Hvorfor det faktum, at frihedsberøvelse ifm. kinesiske statsbesøg efterhånden sker regelmæssigt, skulle legitimistere det, er ud over min forstand.
I forbindelse med dette tidligere kinesisk statsbesøg udtrykte jeg, igen på lovlig vis, min solidaritet med det tibetanske folk. Her blev jeg ved Langelinje tilbageholdt foran flere hundrede mennesker og ubegrundet sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer – for at man kunne visitere min taske. Denne gang har jeg derfor valgt kun at have et lille net med mig, som under hele Yus ankomst befandt sig over en meter fra mig (nær et skilt). Jeg har desuden kun en nederdel på og ikke nogle lommer. Over Jespers radio bliver der nu spurgt om jeg og mine ting er blevet visiteret. Jeg filmer fortsat og ler. Jesper svarer ”nej, hun er ikke blevet visiteret, for det kan jeg jo af visse grunde ikke gøre”.
Da jeg fortæller Jesper at jeg, for at kunne nå på arbejde (ved lufthavnen kl. 10) skal gå inden for de næste 5 min., svarer han ”vi skal lige ha’ dig visiteret” og vi bare venter på flere af hans kollegaer. Jeg udbryder ”ej, nu må du stoppe” og griner. Jeg gør det klart at han skal have en begrundet mistanke og beder om at få den oplyst. Jesper siger nu for 7. gang, at han bare handler under ordrer.
3 minutter senere fortæller jeg Jesper, at jeg skal gå om max. 2 min. for ikke at komme for sent på arbejde, hvortil han blot svarer at jeg kan fortælle min chef: ”så må du sige begrundelsen…”
Luna: ”som er? Det fortæller du mig. Jeg er helt i tvivl”
Jesper: ”Du er blevet tilbageholdt, indtil der kan komme én og visitere dig”
Luna: ”Hvorfor? Det er jo ikke en begrundelse”
Jesper: ”Vi skal se om du har flere ting ovre i den taske der” (som jeg som sagt ikke har været i nærheden af siden jeg ankom)
Jeg bliver afbrudt i at sige at de roder sig mere og mere ud på glatis.
Jesper: ”du har jo et tibetansk flag på”
Luna: ”nej, jeg har en trøje på”
Jesper: ”nå ja, så en trøje”
Luna: ”og jeg spurgte dig; ”må jeg blive stående her hvis jeg tager den af?” – så tog du helt vildt hårdt fat i mine arme”
Jesper siger nu, at han ikke vidste at jeg havde noget på indenunder min tibetanske trøje. Hvilket er ukorrekt og jeg kan egentlig ikke se at det er passende for ham at tage stilling til.
Efter at have konkluderet at jeg modsatte mig den ubegrundede visitation, fik jeg kl. 9:42 besked på at forlade området og blev eskorteret tilbage til slotspladsen af Jesper og en af hans mandlige kollegaer. Jeg fik aldrig nogen reel grund til hvorfor jeg var blevet tilbageholdt. Jeg ville nu komme for sent på arbejde og havde desuden ondt i armene, der hvor betjenten greb hårdt fat, samt var følelsesmæssigt oprevet. Dette resulterede i at jeg ringede og måtte melde mig syg på arbejde, noget jeg ellers aldrig gør.