HVAD NU, TIBET? Mød Tibets eksilpræsident Lobsang Sangay

 Tid: Fredag 10. november klokken 16.30-18.00

Sted: Vartov, Store Sal, Farvergade 27, København

Kinas præsident Xi Jinping strammer grebet om magten og er netop blevet genvalgt for en ny femårig periode. Hvilken betydning får det for Tibet og tibetanerne, hvis kultur og sprog har været undertrykt i årtier? Du har en unik mulighed for at møde Lobsang Sangay, der i 2011 afløste Dalai Lama som det tibetanske folks politiske leder. Han er desuden folkerets­-ekspert og har en ph.d. fra Harvard University. 

Amnesty International, Støttekomiteen for Tibet og Studerende for et Frit Tibet inviterer til foredrag og debat, hvor også Amnestys generalsekretær Trine Christensen fortæller om Amnestys arbejde for menneskerettighederne i Tibet og Kina. Der serveres kaffe og te.

Gratis - men vi tager imod donationer på dagen. Arrangementet foregår på engelsk og tilmelding er nødvendig på amnesty.dk/tibet senest dagen før.

 

Bliv aktiv - gør en forskel

Har du lyst til selv at gøre noget for tibetanernes sag? Støttekomiteen for Tibet har altid brug for nye aktive

Læs mere…

Betalingsoplysninger

Bank: reg.nr. 1551, kontonr. 2719134

MobilePay: 85230 (kan ikke anvendes i butikken)

  • To politiledere skyldige i at lyve for retten i Tibetsagen

    To politiledere skyldige i at lyve for retten i Tibetsagen 

     

    Under et retsmøde kl. 10 onsdag den 29. oktober 2025 stadfæstede Østre Landsret byrettens dom fra den 1. november 2023 over to politifolk, der hver blev idømt en måneds betinget fængsel for falsk forklaring under et retsmøde i Tibetsagen den 13. august 2013. Dermed er der skrevet dansk retshistorie, idet politifolk i Danmark - såvidt vi ved - ikke tidligere er dømt for at lyve i retten. 

    Læs mere…  
  • Pandahær indtager Kinas propagandafestival i Sydhavnen

    Dansk Kina-Kritisk Selskab og Støttekomiteen for Tibet arrangerer søndag den 22. juni en demonstration under afholdelsen af dragebådsfestivalen i Københavns sydhavn. Festivalen er arrangeret af bl.a. den kinesiske ambassade, og et af dens formål i år er at fejre 75 års diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Kina.

    Læs mere…  
  • 11 danske kandidater støtter Tibet

    Aktiv dansk deltagelse i Europa-Parlamentets arbejde for Tibet er på vej!

     Støttekomiteen for Tibet har opfordret kandidater til Europa-Parlamentsvalget til at love at støtte Tibet, hvis de bliver valgt. Det har 11 af kandidaterne gjort indtil nu. Dermed har danskerne fået mulighed for at stemme på en kandidat, der lover at:

    Læs mere…