Betydningen af at Danmark aldrig har anerkendt Tibet

Spørgsmålet om Danmarks og andre landes manglende anerkendelse af Tibet som en selvstændig stat bruges ofte i den offentlige debat som bevis på, at omverdenen opfattede eller ligefrem anerkendte Tibet som en del af Kina før 1950. Det er en fejlslutning, der skyldes et manglende kendskab til betydningen af en anerkendelse i folkeretten. Hvorvidt en stat er suveræn (som fx Taiwan er i dag) afgøres nemlig alene af effektivitetsprincippet, dvs. af om den rent faktisk er i stand til at udøve sin magt på et afgrænset territorium og indgå diplomatiske relationer med andre lande. Det har været den dominerende teori i folkeretten siden anden verdenskrig og er især blevet fulgt af lande som Danmark.

Det betyder, at anerkendelser af stater er deklaratoriske, ikke konstitutive. De bekræfter blot allerede bestående retsforhold og ændrer ikke derved. En ny (eller gammel) stats eksistens som folkeretssubjekt "med alle de retsvirkninger, der knytter sig dertil, påvirkes ikke af, at en eller flere stater afslår at anerkende den nye stat".[1] Med andre ord afgøres spørgsmålet om, hvorvidt Tibet var en suveræn stat før 1950, ikke af andre landes opfattelser eller anerkendelser af Tibet, men alene af om den tibetanske regering styrede Tibet effektivt, om den var den højeste myndighed på tibetansk territorium, og om den nød accept som repræsentant for den tibetanske stat i udlandet.

At netop dette var tilfældet for den tibetanske regering i Lhasa, og at Tibet dermed opfyldte definitionen på en suveræn stat før 1950 er veldokumenteret.[2] Det var også den danske regerings opfattelse i december 1950, hvor Udenrigsministeriet udarbejdede et baggrundsreferat om Tibets folkeretlige status. Hvorvidt en stat også er anerkendt af andre stater er i denne sammenhæng irrelevant, da en anerkendelse som nævnt før er en rent politisk handling, der alene forpligter den anerkendende stat. Taiwan er et udmærket eksempel på en stat, som Danmark ikke anerkender, men som vi alle alligevel ved reelt er helt uafhængig. Tibet var i nogenlunde samme situation fra 1912-1950 bortset fra, at Tibet i modsætning til Taiwan også havde erklæret sig uafhængigt, og at befolkningen ikke var kinesere.

Støttekomiteen for Tibet

Den 25. maj 2011