Lærke Arvedsens beretning om politivold ifm. Yu Zhengshengs besøg

Den 6. juni 2013, kl. 9.25, ved hovedindgangen til Christiansborg.

Jeg opholder mig alene på fortovet overfor Christiansborgs hovedindgang, blandt folkeskoleelever på tur og andre forbipasserende. Jeg har almindeligt tøj på, og et kamera på maven, så jeg ligner alle andre i nærheden.

På trappen til entréen står en masse forskellige mennesker, mange af dem ligner sikkerhedsvagter. Der er selvfølgelig også kinesiske sikkerhedsvagter tilstede, og massiv tilstedeværelse af politi. Derudover står pressen og venter.

Da klokken bliver 9:25, kommer en række politimotorcykler kørende fra venstre side af Rigsdagsgården. Efter dem følger en kortege af køretøjer, bl.a. flere sorte biler med tonede ruder. Da de kører langsomt forbi os som står på fortovet og observerer, lyner jeg min trøje ned, så man kan se det tibetanske flag jeg har hængende på maven. Da bilerne stopper foran trappen, går nogle af de kinesiske sikkerhedsvagter hen og åbner dørene til bilen. Jeg træder ud fra fortovet, for at få et bedre billede af hvad der foregår. Idet jeg langsomt og roligt bevæger mig tættere på, kommer en (formodentligt dansk sikkerheds-)vagt i sort jakkesæt løbende direkte imod mig, skubber mig hårdt i brystet og får puffet mig tilbage mod fortovet, imens jeg protesterer, at jeg er på offentlig grund og gerne må være her. Jeg gør på intet tidspunkt modstand, men er forskrækket over den voldsomme og meget fysiske reaktion - da jeg ikke har udvist nogen form for trussel eller fare.

Her kommer jeg i kontakt med en kvindelig betjent, som giver mig ordre til at slukke for mit kamera. Jeg protesterer flere gange, og siger roligt at jeg gerne må tage billeder og optage her - men hun bliver ved med at nægte mig at bruge mit kamera samt stå i vejen, så jeg hverken kan filme hvad der foregår eller man kan se mig fra indgangen. Jeg indvilliger i at slukke for mit kamera, hvilket hun vil tjekke for at være sikker, selvom jeg gentagne gange siger, at jeg mener at det har jeg lov til.

Da jeg på dette tidspunkt alligevel føler, at politiet har en bestemt og uforklarlig opfattelse af min tilstedeværelse, vælger jeg at bruge min ytringsfrihed og vælger at råbe ”Free Tibet” for at gøre den kinesiske topleder Yu  Zhengsheng samt andre tilstedeværende kinesiske myndigheder opmærksom på min utilfredshed med Kinas besættelse og undertrykkelse af Tibet. Idet jeg råber dette, bliver jeg skubbet til af den kvindelige betjent, som dernæst tager mig i armlås sammen med en mandlig kollega.

De styrer mig, alt imens jeg er foroverbøjet og i store smerter, mod Christiansborg Slotsplads, hvor salatfad Golf 6132 står. Min venstre arm er vredet så alvorligt om på ryggen, at jeg knap kan gå eller tale. Hele vejen hen til salatfadet beder jeg roligt den kvindelige betjent om at løsne grebet bare en anelse, alt imens jeg gentagne gange gør begge betjente opmærksom på, at jeg hverken gør modstand, har i sinde at løbe eller på anden måde har opført mig voldeligt eller truende.

Jeg siger igen og igen under gåturen til salatfadet, at det gør afsindigt ondt, og om hun ikke nok vil være sød at løsne grebet bare en smule. Hun vrider tværtimod min arm længere og længere om på ryggen, og jeg giver stærkere og stærkere udtryk for, at det er ekstremt smertefuldt. Samtidig beder jeg flere gange om en forklaring på, hvorfor jeg i det hele taget er blevet taget i armlås - jeg beder om at få en anklage, en sigtelse eller en lignende begrundelse for, at jeg skal have vredet armene om.

Det eneste svar jeg til sidst, da vi står foran salatfadet, får fra hende er, at ”du kan ikke finde ud af at opføre dig ordentligt”. Til det svarer jeg, at jeg da føler jeg har opført mig ordentligt, idet jeg blev beordret til at slukke mit kamera, og føjede denne ordre på trods af, at jeg var i tvivl om det var en retmæssig ordre. På dette tidspunkt prøver jeg at få oplyst hvilke danske love eller regler, jeg har brudt for at komme i denne situation. Jeg appellerer til begge politibetjente om, at de er her for at beskytte mine civile rettigheder, og nævner i den forbindelse grundlovens § 71.

Da jeg igen spørger om hvorfor jeg stadigvæk bliver holdt i armlås, svarer den mandlige betjent at ”det er da fordi han er meget stærkere end mig, så det er meget let” hvortil jeg siger, at jeg hverken har i sinde at flygte eller har forsøgt at gøre modstand, så det giver da ingen mening. Jeg beder om at få at vide, hvorfor jeg er tilbageholdt, men får nedladende svar tilbage om at ”det gider de da sådan set ikke bruge deres tid på at fortælle mig” - hvortil jeg svarer at det må da som minimum være min ret at blive oplyst om hvorfor jeg er i den givne situation.

På et tidspunkt taler den kvindelige betjent så nedladende og grimt til mig, at jeg beder hende om at holde kammertonen og tale pænt. Begge/flere kollegaer der er i nærheden (bl.a. ham, som holder min anden arm) er vidner til dette. Jeg bliver beordret at finde mit ID frem, mens min ene arm stadig er i et stramt greb, hvortil jeg svarer at det er enormt svært i den foroverbøjede stilling jeg står i, samt at det må være nok blot at give hende de oplysninger hun gerne vil have til at registrere mig.

Jeg er i store smerter pga. hendes armlås. Hun bliver ved med at sige at jeg skal finde mit ID, mens jeg bliver ved med at sige, at det må være nok at jeg mundtligt giver hende de oplysninger hun vil have. Det får hende til at gå i gang med en krops- og taske visitation, hvor jeg med det samme gør hende og hendes kolleger opmærksom på, at de kropsvisiterer mig imod min vilje og uden en sigtelse. Jeg gentager igen og igen min appel om at få oplyst, hvorfor jeg er tilbageholdt.

Jeg bliver ved med, stille og roligt, at bede om en sigtelse, en forklaring eller en begrundelse på, at jeg står i denne situation. Ingen respons, udover at den mandlige betjent, som stadig har grebet i min højre arm medgiver, at jeg er tilbageholdt. Desuden giver jeg udtryk for, at det er en ubegrundet visitering af min krop og min taske, som finder sted. Hun finder mit ID i tasken, og registrerer mine oplysninger. Jeg siger mange gange, at jeg udelukkende har opholdt mig på offentlig grund (blandt masser andre som tilsyneladende godt måtte være der) og brugt min ytringsfrihed. Der er på intet tidspunkt nogen forklaring eller oplysning fra politiets side.

Da patruljeleder Torben Madsen kommer gående, beder han den kvindelige betjent om at gå med ham om bag patruljevognen. Da hun kommer tilbage, oplyser hun mig om, at jeg er bortvist fra området. Jeg beder om en forklaring på hvorfor jeg er bortvist, og får besked på at jeg bare er bortvist/skal gå min vej.

Da jeg gentagne gange har bedt om at få at vide hvorfor jeg er bortvist, fortæller den kvindelige betjent mig, at det er fordi de har vurderet at jeg udgør en ”sikkerhedsrisiko”. Adspurgt om hvem jeg udgør en sikkerhedsrisiko for, er der intet svar at komme efter.

Jeg beder om at få udleveret navnet på den kvindelige betjent, som flere gange nægter, alt imens jeg forklarer hende, at jeg har ret til at få oplyst navnet på den betjent jeg har været i kontakt med / er blevet registreret af. Til sidst siger hun, at hun kan nægte at oplyse dette, hvis hun vurderer at jeg ikke er i stand til at modtage sådanne oplysninger, pga. følelser etc. Jeg spørger hende uforstående, hvorfor hun vurderer at jeg ikke er i stand til at modtage disse oplysninger, hvortil jeg ikke får noget svar. Jeg forlader området.
Resten af dagen er den ene side af min krop, og specielt min venstre skulder (samt højre albue og håndled, som dog er blevet behandlet en anelse mindre voldsomt) i store smerter.

Da jeg d. 7. juni tager til lægen, for at få tjekket min skulder, vurderer lægen at den er forstuvet pga. armlåsen.

Golf 6132
Patruljeleder Torben Madsen
Christiansborg Slotsplads kl. cirka 9:30-9:45

[Redaktion: Se Lærkes egne videooptagelser af dele af forløbet her: http://www.youtube.com/watch?v=fP2s5ySzU4Q og http://youtu.be/222hEcEJsTM]