Nyheder


Dansk Tibetnyt Nyt fra Tibet Nyt fra eksilsamfundet Internationalt nyt Nyheder

Opdateret torsdag 27. juni 2002 Dansk Tibetnyt: Danmark bør arbejde for udnævnelsen af en særlig koordinator for Tibet i EU Nyt fra Tibet: Bombe i Chengdu Flere ødelæggelser af historiske bygninger i LhasaTurister demonstrerer i Lhasa Ny sikkerhedsbygning dominerer Lhasa Antallet af henrettelser fordoblet i 2001 Befolkningsoverflyttelse og byudvikling Tanak Jigme Sangpo er blevet løsladt Den tibetanske digter Jigme Thegchok er død Nyt fra eksilsamfundet: De kinesiske myndigheder opfordrer flygtninge til at vende hjem Internationalt Tibetnyt: FNs Menneskerrettighedskommission fratager NGOer taletid FNs Generalforsamling debatterer Tibet for første gang siden 1965 Tibet Justice Center fordømmer censur ved FN Verdenstopmøde Tibet NGOer anklager EU for apati i forhold til Kina Dansk Tibetnyt Jann Sjursen (KRF) spørger udenrigsministeren om Danmarks holdning til en Tibet-koordinator i EU Den 19. april stillede lederen af Kristeligt Folkeparti, Jann Sjursen, følgende §20 spørgsmål til udenrigsminister Per Stig Møller: §20 spørgsmål til udenrigsministeren (19/4-2002): Af Jann Sjursen (KRF) Støtter regeringen, at EU udnævner en Tibet koordinator og i benægtende fald hvorfor ikke? Begrundelse: EU's dialog med Kina om landets overholdelse af menneskerettighederne har hidtil ikke ført til reelle fremskridt for befolkningen i Tibet. Hidtil har Kina med held spillet de enkelte EU lande ud mod hinanden via sin handelspolitik. Spørgeren finder derfor, at der er behov for, at EU i højere grad koordinerer sin holdning på området, og at EU i øget omfang lægger pres på den kinesiske regering om at forbedre menneskerettighederne i Tibet. Jann Sjursens §20 spørgsmål kommer efter at Støttekomiteen for Tibet den 17. april sendte et brev til udenrigsministeren, hvor vi opfordrede den danske regering til at arbejde for udnævnelsen af en særlig koordinator for Tibet i EU. til tops Nyt fra Tibet Bombe i Chengdu Ifølge kinesiske kilder eksploderede en bombe i Chengdu, hovedstaden i Sichuanprovinsen, den 3. april og sårede mindst en person. Bomben var placeret på byens vigtigste plads. En rapport fra det kinesiske nyhedsbureau Xinhua bekræfter, at der er blevet foretaget arrestationer i forbindelse med bomben men det vides ikke, hvem der stod bag eller hvilke motiver den pågældende person havde. Der har både været rygter om, at det var tibetanere, at det var Falun Gong tilhængere eller kinesiske arbejdere, der havde mistet deres arbejde. Ifølge Xinhua sårede bomben mange, men ifølge andre informationer blev kun en forbipasserende lettere såret. Xinhua rapporterede også, at der var lovet en dusør på 20.000 yuan (ca. 19.000 kr) for oplysninger, der kan føre til at finde den skyldige. Dusørens størrelse viser, hvor stor politisk betydning, der tillægges opklaringen af sådanne sager. TIN har modtaget rapporter om mindst to andre bombeeksplosioner i Sichuan i de sidste par år. Bombeanslaget mod en lille sundhedsklinik i Kardze amt i oktober 1999 førte til arrestationen af en religiøs lærer Sonam Phuntsog og en tibetansk demonstration for at støtte ham. I samtaler med vestlige regeringer har kinesiske embedsmænd tilsyneladende beskyldt Dalai Lama for at være ansvarlig for bomberne i Sichuan og TAR. En højtstående embedsmand i en officiel delegation til Vesten sammenlignede endda Dalai Lama med Taliban. I de sidste 7 år har der været mindst 8 bombeeksplosioner i Lhasa. I maj 1996 udtalte myndighederne, at det var „Dalaikliken“ i eksil, der var ansvarlig for to bombeeksplosioner i det år og for i al almindelighed at underminere sikkerheden i TAR. Kilde: TIN News Update, 24. april 2002 til tops Flere ødelæggelser af historiske bygninger i Lhasa Myndighederne i Lhasa er i færd med at ødelægge et bygningskompleks i Lhasa, der er under UNESCOs beskyttelse i det traditionelle tibetanske område nær Jokhangtemplet i byens historiske centrum. Muligvis bliver et treetages flere hundrede år gammelt byhus også revet ned. Den planlagte nedrivning vil yderligere ødelægge Lhasa og den gamle bydels traditionelle karakter. Nogle tibetanere bad efter sigende myndighederne om at lade være med at nedrive bygningerne, men beboerne i bygningskomplekset fik fem dage til at forlade bygningen den 24. april. En vestlig turist i Lhasa var vidne til forberedelserne til nedrivningen. Ifølge kilder i Lhasa skal det traditionelle byhus, der er kendt som Samding Khangsar, erstattes med en 4-etagers standardbygning. Indgangen til Samding Khangsar huset er nær Yabsi Phunkang, der nu er en restaurant og blev bygget som residens for den 11. Dalai Lama. Det er kendt som et af de fineste eksempler på ikke-religiøs arkitektur i Lhasa. Byhuset, der trues af nedrivning, er blevet erklæret for bevarelsesværdigt og ligger i det „beskyttede“ Barkhorområde på UNESCOs liste over kulturarv. En talsmand fra UNESCO i Paris sagde til TIN, at UNESCO er meget bekymret over situationen og vil prøve at stoppe ødelæggelserne. UNESCO har allerede udtalt bekymring over to nylige arkitektoniske udviklinger i Lhasa – konstruktionen af et 37 meter højt monument på pladsen foran Potala og et 13-etagers højt kontorbyggeri lige nord for pilgrimsområdet i Barkhor. To skandinaviske arkitekter, Knud Larssen og Amund Sinding Larssen, har dokumenteret omfanget af ødelæggelsen af gamle bygninger i Lhasa i deres bog „The Lhasa Atlas: Traditional Tibetan Architecture and Townscape“ (Serindia Publications 2001). Arkitekterne rapporterer, at to ud af tre af de engang mere end 1000 gamle bygninger i Lhasa inden for Lingkhor pilgrimsområdet nu er forsvundet. De fleste ødelæggelser fandt sted i midten af 1990erne. Arkitekterne skriver, at der bliver bygget nyt i Lhasa i en fart og med en effektivitet, der næppe kendes fra byerne i Kina. Udvisningen af den europæiske NGO, Tibet Heritage Fund, fra Lhasa i 2000 viser, hvor vanskeligt det er at arbejde med kulturarv i Tibet i det nuværende økonomiske og politiske klima. Tibet Heritage Fund, der havde ansat mere end 200 lokale arbejdere i Lhasa, var involveret i restaureringen af mere end 70 historiske bygninger i Lhasa. Det blev rapporteret, at embedsmænd beskyldte organisationen for en række overtrædelser, bl.a. at de brugte ikke-autoriserede entreprenører, at de restaurerede ikke-godkendte bygninger og at de ødelagde den „sociale orden“. Det har organisationen nægtet. Myndighederne agter at firdoble Lhasas areal inden 2015 og hæve befolkningstallet med 30 % i de næste fire år. Den kinesiske støtte til en stærk økonomisk udvikling i Lhasa har betydet, at bygningsindustrien har fået mere og mere magt. Knud Larsen og Amund Sinding skriver i deres bog, at myndighederne i Beijing i 1983 anerkendte en plan for Lhasas udvikling fra 1980-2000, som har været helt afgørende for byens udvikling. I planen prioriteres bevarelsen af kulturarven dog, men i dag dominerer nybygninger i afgørende grad byen. Et kort og billeder af området kan ses på TINs website på: http://www.tibetinfo.net/reports/culture/lhasamap.htm og under Images: Culture. Kilde: TIN News Update, 29. april 2002 til tops Ny sikkerhedsbygning dominerer Lhasa En ny 13-etagers bygning i politiets hovedkvarter i Lhasa kommer til at dominere Lhasas profil. Fotografier af bygningen, der ligger på Lingkorgaden nord for Barkhors pilgrimsrute, kan ses på TINs website på http://www.tibetinfo.net/reports/culture/psb1.htm. Størrelsen af den nye bygning, en betonklods der kan ses fra alle steder i det centrale Lhasa, viser hvor højt de kinesiske myndigheder prioriterer stabilitet. I traditionel tibetansk arkitektur var magtcentrene placeret på højereliggende steder som f.eks den bakketop, Potala er bygget på. Den nye moderne bygning har ikke nogle traditionelle træk og den står i kras modsætning til Lhasas historiske høje bygninger. En sådan overvældende betonklods på en så prominent plads kan let skabe fortilfælde for den videre byudvikling i Lhasa. Der er grund til at være bekymret for bylandskabets homogenitet og andre kvaliteter, der skal bibeholdes hvis Lhasa skal fortsætte med at være et „særligt sted“. Kilde: TIN News in Brief, 26. februar 2002 til tops Antallet af henrettelser fordoblet i 2001 I løbet af 2001 blev over 3048 mennesker henrettet i 31 lande. Det er over det dobbelte af de 1457 henrettelser, der blev registreret i 2000. Amnesty International offentliggjorde antallet af registrerede henrettelser i 2001 under Menneskerettighedskommissionens samling i Genève i marts. Organisationen opfordrer kommissionen til at etablere et verdensomspændende stop for dødsstraf. Amnesty gør opmærksom på, at de tal de offentliggør, kun omfatter de sager, organisationen har kendskab til. Tallene omfatter i alt 5265 mennesker, der blev idømt dødsstraf i løbet af 2001. I mange af sagerne er der tale om åbenbare brud på internationale standarder, når det gælder anvendelsen af dødsstraf. Der er bl.a. tilfælde af uretfærdige retssager og henrettelse af personer, der ikke var fyldt 18, da de begik forbrydelsen. Den voldsomme stigning i antallet af henrettelser skal ses i lyset af den kampagne, de kinesiske myndigheder førte i perioden april til juli 2001. Her blev mindst 1701 mennesker henrettet – mere end det samlede antal af henrettede i hele resten af verden i de sidste tre år. Amnesty International har kendskab til 139 henrettelser i Iran, 79 i Saudi-Arabien og 66 i USA, hvilket var et fald fra 85 i 2000. Tallene fra Kina, Iran, Saudi-Arabien og USA udgør tilsammen 90 % af alle henrettelser i verden i 2001. Der er dog sket fremskridt indenfor området i løbet af året. Yderligere tre lande har afskaffet dødsstraffen, så i dag i alt 111 lande har afskaffet dødsstraffen. Kilde: Pressemeddelse fra Amnesty International, den 10. april 2002 til tops Befolkningsoverflyttelse og byudvikling Det ser ud som om, der er ved at ske store forandringer i bycentrene i nærheden af det område i Qinghai, som tusinder af fattige bønder skal flyttes til under et kinesisk projekt [tidligere omtalt i Sneløven, red.], der oprindeligt skulle have modtaget støtte fra Verdensbanken. Ifølge øjenvidneberetninger fra slutningen af 2001 bar næsten hver eneste bygning i byen Xiangride i Tulanamtet det kinesiske tegn for nedrivning. Omfanget af ødelæggelserne tyder på, at myndighederne planlægger at skabe et helt nyt bybillede, for at byen kan tjene som økonomisk og administrativt centrum for den voksende befolkning i området. Kina har tilsyneladende fremskyndet befolkningsoverflytningsprojektet i Tulan siden det trak sin ansøgning om et lån på 40 millioner USD fra Verdensbanken tilbage. Kina afslog at følge Verdensbankens betingelser i juli 2000. Beijing bekendtgjorde, at det så ville gennemføre projektet „på sin egen måde“. Vestlige journalister, der besøgte Qinghai i sommeren 2001, fik at vide af provinsens viceguvernør Bai Ma, at de første 20.000 bønder skulle forflyttes i løbet af de næste tre år. Ifølge en rapport i Qinghai Daily den 10. august planlægger Kina at fuldende størstedelen af projektet inden udgangen af 2002. Et af de områder Verdensbanken var særligt bekymret for, da den så på projektet i 1999-2000, var dets konsekvenser for miljøet, bl.a. som følge af de planlagte storstilede kunstvandings- og dæmningsprojekter. Projektet vil få store konsekvenser for befolkningen og den etniske sammensætning i Xiangride og omegn. Bai Ma sagde ikke noget om, hvem det er, der skal flyttes til området selvom han talte om „minoritetsfolk“. Ifølge Verdensbankens resume fra 1999 tilhører 52 % af de fattige bønder, der skal flyttes, tre „minoritetsgrupper“, hui (kinesiske muslimer), tu og salar. I den samme rapport står der, at den eksisterende befolkning i Tulan består af 53 % han (kinesere), 23 % tibetanere, 14 % mongoler, 7 % hui, 1.5 % salar og 1 % tu. Dette tal, som Verdensbanken fik af deres kinesiske samarbejdspartnere omfatter ikke de mange for det meste kinesiske fanger i arbejdslejrene. Tilflytningen af næsten 58.000 bønder vil mere end fordoble befolkningen i området. Hvis den etniske sammensætning svarer til tallene i en tidligere rapport fra Verdensbanken vil procentdelen af tibetanere reduceres til 9,2 % og mongoler til 5,9 %. Udviklingen i området vil sandsynligvis også betyde, at der vil komme en indvandring fra Kina, og at antallet af kinesere vil vokse på bekostning af tibetanere og mongoler. Kilde: TIN News Update, 14. februar 2002 til tops Tanak Jigme Sangpo er blevet løsladt Tanak Jigme Sangpo, Tibets ældste politiske fange, blev løsladt i Lhasa den 31. marts. Den 76-årige Sangpo blev efter sigende løsladt af medicinske årsager og bor nu hos sin niece, Pema Chozom, en pensioneret lærer i Lhasa. Chozom besøgte tit Sangpo i fængslet. Sangpos løsladelse kom ikke som en overraskelse efter at kinesiske embedsmænd havde sendt signaler til medlemmer af den amerikanske kongres om, at de var parate til at løslade Sangpo af medicinske årsager. De kinesiske myndigheder svarede, at Sangpo ikke ønskede at blive løsladt, men man ved ikke hvorfor. John Ackerley fra International Campaign for Tibet udtalte i forbindelse med Sangpos løsladelse, at han var glad for, at han var blevet løsladt og håbede, at de kinesiske myndigheder ikke ville arrestere ham igen, hvis han talte åbent med besøgende. Ackerley gjorde også opmærksom på, at det er vigtigt, at individuelle fanger løslades, men hvis Kina fortsætter med at arrestere andre for at have noget at „handle“ med, forbedres situationen i Tibet ikke. Både USA og den schweiziske regering har været interesserede i Sangpo og har bedt om hans løsladelse i forbindelse med deres besøg i Kina. Sangpo blev løsladt, mens FNs Menneskerettighedskommission mødtes i Genève i marts. Flere regeringer gjorde opmærksom på Kinas behandling af det tibetanske folk og krævede en tilfredsstillende form for autonomi og selvbestemmelse i Tibet. Han blev ikke løsladt da FNs kommissær for udenrigspolitiske anliggender, Chris Pattern, under et besøg i Kina opfordrede til, at Kina genoptog dialogen med Dalai Lama. Sangpo, der blev født i 1926, blev første gang arresteret i 1960, da han underviste i Lhasa grundskole. Han blev anklaget for at „korrumpere børnene med reaktionære ideer“. I 1964 blev han idømt 3 års fængsel pga nogle bemærkninger om den kinesiske undertrykkelse af tibetanerne. I 1970 blev han idømt 10 års hårdt strafarbejde for at have opfordret sin niece til at flygte til Indien for at fortælle Dalai Lama om kineserne grusomheder. Tanak Jigme Sangpo blev løsladt i 1979 og flyttet til en reform-gennem-arbejde enhed i Nyethang vest for Lhasa, men han blev arresteret igen i september 1983. I det officielle dokument stod der, at den anklagede åbenbart aldrig havde fortrudt sine tidligere „anti-reaktionære forbrydelser“. Han blev anklaget for at „sprede og opfordre til anti-revolutionær propaganda“ og idømt 15 års fængsel og blev frataget sine civile og politiske rettigheder i 5 år. I december 1988 blev Sangpo igen anklaget for at komme med „reaktionære udtalelser“ om Kinas undertrykkelse af Tibet, mens han var i Drapchi fængslet. I 1992 blev han idømt yderlige otte års fængsel. Dette bragte hans nuværende dom op på 28 år, og hvis han havde siddet inde, indtil hans straf udløber i september 2011, ville han have tilbragt 41 år i fængslet. Kilde: International Campaign for Tibet, 3. marts 2002 til tops Den tibetanske digter Jigme Thegchok er død Den tibetanske digter Jigme Thegchok er død i en alder af 50 i december 2001 efter lang tids sygdom. Han var en indflydelsesrig intellektuel og munk, der var kendt for sit åbne syn på den tibetanske kultur og det tibetanske samfund og især på det tibetanske sprogs betydning. Jigme Thegchok fra Rebkong i Amdo var gift og havde tre børn, da han besluttede sig til at blive munk. Han var kendt blandt tibetanske intellektuelle og munke for sine digte, sin prosa og sine kritiske værker, der var påvirkede af både hans religiøse og ikke-religiøse baggrund. En tibetansk kilde udtalte til TIN, at Jigme Thegchok var anderledes end mange andre munke, fordi han havde en forestilling om Tibets fremtid som ikke kun var præget af et religiøst, men også af et politisk og videnskabeligt perspektiv. Jigme havde studeret ved Qinghai National Minorities College i Amdo, før han besluttede sig til at blive munk i 1980 og forlod familielivet for at leve og studere ved Rebkong klostret. Han underviste på forskellige klostre og religiøse institutioner i Tibet og i Kina, bla. i Kumbun i Amdo. Han skrev også en bog om Rebkongs historie og dets klostre, som anses for at være en af de bedste bøger om emnet. I sine sidste år underviste Jigme Thegchok unge munke i Rebkong klostret. Han led af sukkersyge og var klar over, at han snart skulle dø. En tibetanske kilde fortalte TIN, at Jigme havde usædvanlige synspunkter. F.eks. var der engang en længere debat blandt intellektuelle i Qinghai om en avisartikel, der hævdede, at Tibet var tilbagestående pga. sin kultur. I modsætning til de fleste andre munke blev Jigme ikke ophidset over det, men mente, at det var en god lejlighed til at diskutere denne form for spørgsmål. Han mente også, at munke ikke skulle forsømme deres verdslige uddannelse. Han lagde i det hele taget stor vægt på uddannelse. Han forsøgte hele tiden at udfordre tibetanernes måde at tænke på, og han troede på, at enhver tibetaner skulle tage ansvar for sit eget liv i stedet for at give andre skylden. Et af hans bedste digte, der blev udgivet i 1981 i det tibetanske litterære tidsskrift Let regn (sbrang char) omhandler det tibetanske sprog og anser det for at være afgørende for Tibets kulturelle og økonomiske udvikling og modernisering. Digtet er en opfordring til at holde det tibetanske sprog levende i et tibetansk samfund under stadig forandring. Digtet er stadig yderst relevant i en tid, hvor kinesisk dominerer det politiske, økonomiske og sociale liv. I digtet skriver Jigme Thegchog, at det tibetanske sprog har ordene og fleksibiliteten til at udtrykke både abstrakte ideer og fysiske fakta. Sproget og kulturen skal sameksistere med de nuværende realiteter og tibetanerne er afhængige af det tibetanske sprog for at følge med i den nuværende moderniseringsproces. Uddrag af Jigme Thegchogs digte og prosa kan ses på TINs website på: http://www.tibetinfo.net/publications/docs/jigme-thegchog.htm Kilde: TIN News Update, 16. april 2002 til tops Nyt fra eksilsamfundet De kinesiske myndigheder opfordrer flygtninge til at vende hjem Det ser ud som om, de kinesiske myndigheder er ved at finde nye metoder til at få eksiltibetanere til at rejse til Tibet. Mange eksiltibetanere har i den seneste tid søgt om at tage til Tibet under et program, der fremmes af den kinesiske ambassade i Kathmandu. Det tilbyder tibetanerne indrejsetilladelse til Tibet i op til et år. Dette nye program kommer efter en udtalelse af den tibetanske leder Pasang, der er vicesekretær for det kinesiske kommunistpartis komité i TAR. Han sagde ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua, at „patriotiske tibetanere i udlandet“ var velkomne til at komme hjem og besøge deres familie og venner, at tilbede Buddha og at tage på sightseeing. Dette gjaldt også de tibetanere, der havde deltaget i „separatistiske aktiviteter“ så længe, de opfører sig på en måde „der støtter moderlandet“. De kinesiske myndigheder indførte et system med at tilbyde indrejsetilladelse til eksiltibetanere i 1980erne, men fra midten af 1990erne blev det mere vanskeligt for tibetanerne at få indrejsetilladelse fra de kinesiske ambassader i Indien og Nepal. Dalai Lamas repræsentant i Kathmandu, Wangchug Tsering, udtalte til TIN, at de kinesiske myndigheder tilsyneladende gør sig større anstrengelser for at få eksiltibetanerne til at vende tilbage til Tibet. Det er dog ikke klart, om Nepal vil tillade tibetanerne at vende tilbage Nepal, når deres opholdstilladelse i Tibet løber ud. Nogle tibetanere i Nepal fortalte TIN, at de var nervøse for at forlade landet, fordi de var bekymrede for deres sikkerhed. Tibetanere, der vender tilbage fra eksil, er nogle gange blevet tilbageholdt i fængsler og på politistationer på den tibetanske side af grænsen i op til flere dage eller måneder, selvom de havde gyldige papirer. Det nye program synes endnu ikke at være på plads i den kinesiske ambassade i Delhi, hvor nogle tibetanere har ventet på indrejsetilladelse i månedsvis. I nogle tilfælde har den kinesiske ambassade i Kathmandu gjort det klart, at ansøgerne skal aflevere deres „grønne bøger“, hvis de vil have indrejsetilladelse. Disse bøger er dokumenter, der udstedes af den tibetanske eksilregering til alle eksiltibetanere over 18. En ung tibetaner i Kathmandu sagde til TIN, at han aldrig ville aflevere den grønne bog, for det ville betyde, at han havde opgivet at være en del af det tibetanske samfund her og solidariseret sig med kineserne. Ifølge en rapport fra Kathmandu giver ambassaden ikke alle indrejsetilladelse. Tilsyneladende favoriseres forretningsfolk, mens adskillige veluddannede unge har fået afslag, selvom de kinesiske myndigheder hævder, at „alle tibetanere frit kan vende tilbage og rejse ud“ (Xinhua 15. februar). Der er blevet hængt plakater op i Kathmandu, hvor der står, at de kinesiske myndigheder bruger programmet til deres egne politiske formål, og at tibetanere ikke skal søge om at rejse til Tibet. Der er sandsynligvis flere grunde til den nye udvikling. Kina og Nepal har udviklet mere og mere intensive handelsforbindelser og det er i Kinas interesse at gøre det lettere for forretningsfolk at rejse mellem de to lande, ikke mindst i forbindelse med den nuværende indsats for at udvikle de „vestlige regioner“. Pasang sagde på et møde i Lhasa den 4. februar, at regeringen byder de tibetanske borgere velkommen, der bidrager til udviklingen af Tibet og deres hjemstavn. Regeringen er også glad for, hvis de involverer sig praktisk i den økonomiske udvikling og det sociale fremskridt i „moderlandet“ (Xinhua 4. februar). Myndighederne har dog gjort det klart, at der knytter sig visse betingelser til at få lov til at vende tilbage. Det er forbudt på nogen måde at deltage i „separatistiske aktiviteter“ eller at opfordre til uro i Tibet. Kilde: TIN News Update, 1. maj 2002 til tops Internationalt nyt FNs Menneskerrettighedskommission fratager NGOer taletid Da den 58. samling i FNs Menneskerettighedskommission afsluttede sin debat om de enkelte landes situation, rejste flere NGOer spørgsmål om menneskerettighedssituationen i Tibet og opfordrede kommissionen til at vedtage en Kinaresolution i år. Før mødet sluttede tog kommissionen den uventede beslutning at skære ned på NGOernes taletid, så 30 NGOer blev forhindret i at fremlægge deres synspunkter, deriblandt Tsering Jampa fra Worldview International Foundation. To kinesiske GONGOs (regeringsorganisationer) fik heller ikke mulighed for at tale. Tsering Jampas udtalelse blev i stedet fordelt som et officielt dokument. Den appellerede til kommissionen om at hjælpe det tibetanske folk og at sætte en stopper for de daglige menneskerettighedskrænkelser i Tibet. International Federation of Human Rights League fra Paris udtalte, at Kina brugte den 11. september til at intensivere undertrykkelsen i Xinjiang og Tibet med voksende menneskerettighedskrænkelser til følge. Fru Tenzin C. Rubling fra organisationen International Fellowship of Reconciliation (IFOR) udtalte: „… Kina er et af Kommissionens medlemmer, der krænker menneskerettighederne i stor stil. Ofrene i Tibet undrer sig over, hvorfor kommissionen ikke reagerer på det. Hvorfor denne selektivitet, når Beijing har været ansvarlig for systematiske menneskerettighedskrænkelser i mere end 50 år? Nogle tibetanere hælder til den opfattelse, at det ville nytte mere at deltage i en voldelig frihedskamp for at få verdenssamfundet og FN til at vågne op. … I det sidste tiår er vi blevet informeret om, at menneskerettighedssituationen i Tibet er blevet forværret. Vi ønsker at rejse Tibetspørgsmålet, fordi tibetanernes frihedskamp er noget særligt. Den er baseret på ikke-vold for at opnå frihed, retfærdighed og demokrati. Kinas nuværende politik ... er en farlig politik ... fordi den styrker fremmedgørelsen af tibetanerne og deres etniske had og følelse af politisk håbløshed og også deres overbevisning om, at deres ønsker ikke kan blive opfyldt, så længe Tibet er en del af Kina“. Kilde: News Update fra Tibet Bureau, Genève, 10. april 2002 til tops FNs Generalforsamling debatterer Tibet for første gang siden 1965 Akkrediteringen af en tibetansk NGO til en FN konference - FNs Topmøde for Miljø og Udvikling - blev for første gang siden 1965 sat til afstemning i FN. Kina protesterede mod FNs anbefaling om at akkreditere International Campaign for Tibet (ICT), men anbefalingen blev bragt til afstemning, da EU nægtede at bøje sig for Kinas protester. Ud af 189 potentielt stemmeberettigede stemte 93 imod at akkreditere ICT, 44 stemte for, 16 afholdt sig fra at stemme og 40 stemte ikke eller var ikke tilstede. Pakistan støttede Kinas protest. EU forsvarede ICT og gjorde opmærksom på, at ICT var kommet med positive bidrag til FN Verdenskonferencen mod Racisme, som ICT var akkrediteret til. „Vi er selvfølgelig skuffede over, at Kina vandt afstemningen, men vi er glade for, at de fleste af verdens større demokratier stemte for os eller lod være med at stemme“, sagde Bhuchung Tsering, direktør i ICT, som var i FN til afstemningen. „Vi tabte denne afstemning, men Tibet er tilbage på den internationale agenda og vil blive der. Det er lidt ironisk, at det var Kina selv, der rejste spørgsmålet om Tibets status på det højeste niveau i FNs generalforsamling for første gang i årtier“. Afstemningen viser også Kinas voksende betydning i FN og Kinas ufattelige ømtålelighed overfor spørgsmål om Tibet. Tsering mente at „afstemningen ikke så meget viser en mangel på støtte til Tibet som hvor stærkt Kinas lobbyarbejde er“. I sit forsøg på at blokere for ICTs akkreditering undgik Kina en diskussion af ICTs kvalifikationer til at beskæftige sig med bæredygtig udvikling i Tibet og fokuserede i stedet på det politiske spørgsmål om Tibets uafhængighed, selvom ICT ikke har et officielt standpunkt i dette spørgsmål. „Selvom det ikke er vores mandat at „skille Tibet fra Kina“ er det opløftende, at 44 af verdens stærkeste og mest indflydelsesrige demokratier stemte mod det Kina sagde om tibetansk uafhængighed“, udtalte John Ackerley, der er præsident for ICT. „Kina har endnu engang prøvet at nægte det tibetanske folk en stemme, men sådan en undertrykkende taktik vil aldrig få tibetanernes behov for at tale for sig selv til at forsvinde“, sagde Tsering, der tilføjede „Vi vil gerne takke alle de frihedselskende lande, der tror på, at FN konferencer ikke skal udelukke noget folk eller de NGOer, der repræsenterer dem“. Autoritære regimer fra hele verden støttede Kina, deriblandt Myanmar, Irak, og Sudan. Indien og Brasilien afholdt sig fra at stemme, men næsten alle de nye demokratier i Østeuropa stemte for ICTs deltagelse. Repræsentanter fra ICT planlægger at tage til Verdenskonferencen sammen med andre organisationer for at give tibetanerne en stemme og for at diskutere bæredygtig udvikling i Tibet. Kilde: International Campaign for Tibet, 8. februar til tops Tibet Justice Center fordømmer censur ved FN Verdenstopmøde Tibet Justice Center, en miljø- og menneskerettighedsorganisation baseret i USA, fordømte den 10. april FN for endnu engang ikke at støtte en Tibet organisations deltagelse i FNs Verdenstopmød for Miljø og Udvikling. Kina forhindrede dette ved en såkaldt „no action motion“. Kina gjorde et stort lobbyarbejde for at forhindre Tibet organisationer i at blive akkrediteret. Kina fik tilstrækkelig støtte til at få sin „no action motion“ igennem trods USAs og EUs forsøg på at få en retfærdig akkrediteringsproces. FN har lovet, at hele processen omkring topmødet skulle være „åben, retfærdig og participatorisk“, men hvad der er sket er, at Kina censurerer processen mens verden bare ser til. Tashi Tsering fra Tibet Justice Center udtalte, at det er forkasteligt at det lykkes Kina at udelukke grupper fra civilsamfundet, som de ikke kan lide. Han ser det også som en udtryk for at FN ikke støtter en konstruktiv dialog mellem tibetanske og kinesiske interesser, men lader Kina køre løbet. Repræsentanter for centret vil fortsætte med at kæmpe for tibetansk deltagelse i mødet. De vil deltage i Verdenstopmødet i partnerskab med andre organisationer for at sikre, at spørgsmål vedr. Tibet er del af den internationale dagsorden. Men det er betydeligt sværere, hvis en organisation ikke kan tale for sig selv. til tops Tibet NGOer anklager EU for apati i forhold til Kina Tre Tibet organisationer har kritiseret EU for sin manglende indsats i forbindelse med menneskerettighedskrænkelser i Kina og i det besatte Tibet. Ved deadline for at fremsætte resolutioner vedr. menneskerettighedskrænkelser og frihedskrænkelser på Menneskerettighedskommissionens møde i Genève i marts var der ikke blevet fremsat nogen resolution om situationen i Kina. „EU har hverken mod eller politisk vilje til at forsvare det tibetanske folks rettigheder trods det, at de har udtalt bekymring for Kina og Tibet“, sagde Tsewang Lhadon fra det Tibetanske Center for Menneskerettigheder og Demokrati [i Dharamsala, red.]. „Vi kan ikke forstå denne kommissions selektive fremgangsmåde, når Beijing er ansvarlig for mere end 50 års voldsomme og fortsatte menneskerettighedskrænkelser i Tibet. Det sender det forkerte signal til det tibetanske folk“, tilføjede Tsering Jampa fra International Campaign for Tibet. „EU havde en chance for at gå foran i Kinaproblematikken i år, fordi de vidste at USA ikke ville spille en større rolle i kommissionen, men i Genève gjorde de og USA ikke andet end at spille lidt ping-pong med nogle af de mest alvorlige menneskerettighedskrænkelser i verden“ udtalte Alison Reynolds fra Free Tibet Campaign UK. Siden 1997 har EU konsekvent undladt at diskutere Kinaproblematikken ved UNCHRs møder og har overladt det til USA. Menneskerettigheder er et globalt anliggende og denne i høj grad politiske fremgangsmåde underminerer selve kommissionens integritet. EUs nej til at støtte en Kinaresolution er baseret på den forkerte forudsætning, at forholdsregler mod Kina vedr. menneskerettigheder vil kompromittere dialogen med Kina og føre til repressalier fra Kina. USAs halvhjertede forsøg på lobbyarbejde fik nogle medlemslande i EU til at støtte den foreløbelige Kinaresolution, der var i omløb, men det var ikke tilstrækkeligt. Kina havde endnu engang succes med at politisere enhver kritik af dets menneskerettighedskrænkelser. Af Amnesty Internationals årsrapport, der blev offentliggjort under mødet, fremgår det, at Kina henrettede mindst 1800 personer sidste år og står for over halvdelen af alle henrettelser i verden. Undertrykkelsen i Tibet er blevet intensiveret siden Menneskerettighedskommissionens sidste årlige møde og Beijing ignorerer fortsat Dalai Lamas ønske om at indlede en dialog til „enhver tid og hvor som helst“. Kilde: Free Tibet Campaign. Pressemeddelse, 10. april 2002 til tops		Links til andre nyhedssider Tibet Information Network http://www.tibetinfo.net/news-updates/update.htm britisk nyheds- og forskningstjeneste, der udsender News Updates med jævne mellemrum World Tibet Network News http://www.tibet.ca/english/index.html daglig nyhedsservice som man kan abonnere på pr. email Tibetan Centre for Human Rights & Democracy http://www.tchrd.org/hrupdate/2002/ eksiltibetansk menneskerettighedsorganisation der rapporterer om Kinas overgreb i Tibet Tibet Daily http://www.tibetpost.com/ internetnyhedsbureauet World News Network's tibetanske service The Tibet Times http://www.tibettimes.com/ eksiltibetansk nyhedsside (USA). China Daily (Kina) http://chinadaily.com.cn.net/tibet/index.html Kinas statsstyrede avis Nyhedssøgemaskine http://www.tibet.ca/wtnnews.htm søg i et kæmpe nyhedsarkiv der går tilbage til 1992 Tibetansk radio Voice of Tibet (Norge) http://www.vot.org Radio Free Asia (USA) http://www.rfa.org/service_home.cgi?service=Tibetan Voice of America (USA) http://www.voa.gov/tibetan/