Årsberetning for kalenderåret 2005
ARRANGEMENTER
Den 25. oktober arrangerede vi foredrag fra med antropolog Kathrine Krøijer Hørsted, der fortalte om sit feltarbejde blandt tibetanere i Yunnan/Østtibet.
Den 10.-15. december deltog vi i julemarkedet på
Christiania. Marianne, Susanne, Vivi, Signe, Charlotte og Anders sad i vores
bod, som Ole Sol fra Tibet Friends igen i år havde stillet til vores rådighed.
Vi solgte en del bøger, klistermærker
klistremærker og ikke mindst de populære
bedeflag og talte med de mange
mennesker, der var interesserede i at høre om vore arbejde og Tibet.
Julemarkedet er en enestående mulighed for at vise os i offentligheden og for
at øge salget af bøger, der indgår som en del af vores økonomi. Vi var derfor
meget tilfredse med, at det lykkedes os at finde aktive til at tage sig af det
praktiske.
INFORMATIONSARBEJDE
Sneløven udkom som planlagt tre gange i 2005. Janne
Wedenborg lavede lay out,
og Charlotte Mathiassen var ansvarshavende redaktør på alle numre. Sneløven er
en stor post, både hvad angår arbejdsindsats og økonomiske
omkostninger, men bladet er vores vigtigste ansigt
udadtil, så vi forsøger hele tiden at gøre bladet bedre.
Vores webside har vi året igennem forsøgt at holde opdateret om
arrangementer og vigtige begivenheder..
Igennem hele året har vi sendt nyheder om Tibet til en lang række mennesker pr. email gennem Tibetnyt-Listen (tilmelding til aha@city.dk). Vi har desuden løbende holdt pressen orienteret om vigtige udviklinger i Tibet.
Vi modtog penge fra Tipsmidlerne til at trykke nye
opdaterede foldere med Janne Wedenborgs smukke billede kollage på
forsiden. Vi håber, at de vil være med til at give os den ønskede
medlemsfremgang og forsøger at få uddelt dem
uddelt
bredt.
Charlotte skrev igen i år et bidrag om Tibet til IWGIAs årbog.
Endelig har vi i årets løb hjulpet en del folkeskole- og gymnasieelever samt studerende med deres opgaver om Tibet.
POLITISK ARBEJDE OG PRESSE
Vi har i årets løb informeret Folketingspolitikere om
situationen i Tibet, bl.a. gennem Sneløven, og vi har deltaget i møder
med folketingspolitikere og i Udenrigsministeriet.
I forbindelse med den kinesiske ambassades arrangementer i København
ved 40-årsdagen for udnævnelsen
oprettelsen af Tibet Autonome Region i
september udsendte vi pressemeddelelser og forsøgte at skabe lydhørhed i pressenmedierne.
Vi fik bl..a. støtte fra Enhedslistens Mikkel Warming,
der beklagede, at København lægger hus til kinesisk propaganda gennem
arrangementer med Wonderful Copenhagen og Nordisk Institut for Asienstudier.
PSYKOSOCIAL STØTTE TIL TIBETANSKE FLYGTNINGE
Støttekomiteen for Tibet har nu afsluttet sit
udviklingsprojekt i Indien, som er gennemført i samarbejde med den tibetanske
regering i eksil. Formålet med projektet var at støtte tibetanske flygtninge i
Indien, som har været fængslet i Tibet. Disse mennesker har været udsat for
tortur og er desuden belastede af andre traumatiske begivenheder, både fra
opvæksten i et besat land, en farefuld flugt over Himalayabjergene, tab af
hjemland og familie og fra de mange udfordringer i de nye omgivelser i Indien.
Også pårørende til politiske fanger kunne få støtte under projektet.
Der er ydet støtte til projektet fra Danida i ni år
(1996-2005). Forberedelserne begyndte helt tilbage i 1991, så projektgruppen
har været aktiv i fjorten år.
Som resultat af projektet er rehabilitering af
tibetanske torturoverlevende i Indien og deres pårørende nu indført som en fast
serviceydelse i Department of Health (DOH) i den tibetanske regering i eksil.
DOH har etableret Tibetan Torture Survivors Program (TTSP), som koordinerer
indsatsen. I den første fase af projektet blev der oprettet
30 rehabiliteringspladser. Kapaciteten blev udvidet til 120 i fase 2, og ved
udgangen af fase 3 (dec. 2005) var der 190 under rehabilitering i TTSP.
Indsatsen består af socialfaglig og økonomisk bistand, lægebehandling og
terapeutisk rådgivning, ofte i form af støttende samtaler.
En gruppe tibetanske sundhedsmedarbejdere har
deltaget i træningskurser i løbet af projektperioden. De er nu i stand til at
give en mere specifik behandling og støtte, når de møder en traumatiseret
patient. Gruppen har desuden alene i fase 3 udført 25 mental health awareness
kurser for i alt ca. 550 ansatte i eksiladministrationen, nøglepersoner i
samfundet og munke og nonner.
Det faste tibetanske personale i TTSP består af en
projektleder og fire socialarbejdere samt tilknyttede lægekonsulenter fra de to
hospitaler i Dharamsala, som udøver hhv. tibetansk og vestlig medicin.
For
projektgruppens fire medlemmer har projektarbejdet været både udfordrende og
meget givende. Det har berørt dem dybt at følge nogle af de mennesker, som projektet
har haft kontakt med. Ved hjælp af den støtte, de modtog og deres egen kamp for
at komme igennem fysiske skavanker og smertefulde erindringer, har de fleste af
dem fundet en plads i det tibetanske eksilsamfund. Munke og nonner har fået
forbedret koncentration og hukommelse, fået sund kost, medicinsk behandling og
anden form for støtte, så de har kunnet falde til og fungere i de klostre, de
er blevet optaget i. Unge mennesker har fået uddannelse eller computertræning,
andre har fået en håndværksmæssig uddannelse, og nogle
er hjulpet i gang med en lille virksomhed eller har fået hjælp til at finde et
arbejde. Det har også været både bevægende og opløftende at følge de tibetanske
sundhedsmedarbejderes engagement og hengivenhed over for deres patienter og det
arbejde, de skulle udføre. Mange af dem har arbejdet hårdt
og er til trods for stor travlhed på deres klinik eller hospital rejst langt
for at deltage i kurserne under projektet. Resultatet er, at TTSP har et netværk
af læger, sygeplejesker og andre i det tibetanske sundhedsvæsen, som står
parat, når en rehabilitant flytter til et settelement eller et kloster fjernt
fra Dharamsala.
ANDRE AKTIVITETER
I slutningen af marts afholdt vi den årlige
generalforsamling i vores lokaler i Ryesgade i København. Der blev dannet en ny
bestyrelse på 45
medlemmer …..
Vores kontor og bogbutik i Ryesgade i København har holdt åbent hver tirsdag eftermiddag, undtagen i sommerferien. Susanne og Marianne har på skift og på effektiv vis været ansvarlige for at holde kontor og butik åbne og for forefaldende kontorarbejde. Det skal de have stor tak for.
Charlotte Mathiassen blev valgt som nordeuropæisk repræsentant
i det internationale netværk for Tibetorgannisationer
(ITSN). Hun deltog i styrelsesgruppens møde i London i oktober, hvor vi bl..a.
udviklede strategier for kommende fælles kampagner.
I sommeren 2005 arbejdede Støttekomiteen på at blive medunderskriver af en spansk Tibetorganisations stævning mod 7 tidligere kinesiske topledere for forbrydelser mod menneskeheden i Tibet. Det mislykkedes p.g.a. en procedurefejl, men retssagen er nu blevet optaget af den spanske højesteret, der er gået i gang med at undersøge de kinesiske forbrydelser i Tibet.
Igen i 2005 kunne vi ikke være lige så aktive,
som vi gerne ville have været. Det skyldes bådebåde mangel på aktive,
ikke mindst til at gøre os mere synlige overfor politikere, presse og
offentlighed, og en dårlig økonomi. Vi er dog fortsat
overbeviste om, at vores arbejde er vigtigt,
og at Danmark fortsat skal have en støttekomite for Tibet til at sørge for, at
Tibet ikke bliver helt glemt. Vi har derfor hårdt brug for støtte fra vore
medlemmer og takker jer alle for jeres støtte. Ikke mindst de af jer, der har
deltaget aktivt i vores
aktiviteter og det daglige arbejde.
Charlotte Mathiassen
Forkvinde