Hvad kan du gøre

 

Hvad kan du gøre
 

 
Panchen
Lama
Ngawang
Phulchung
Ngawang
Sangdrol
 

 


 Hvad kan du selv gøre for Tibet?
 
Find nye medlemmer til Støttekomiteen for Tibet

Fortæl din familie, venner og bekendte om Støttekomiteen for Tibet. Den bedste måde vi kan hjælpe tibetanerne på er ved at stå sammen og tale med een stemme til vores regering og til Kina. Jo flere vi er, jo mere lytter politikerne til os og jo mere pres vil de føle sig tilskyndet til at lægge på Kina. Jo flere medlemmer vi har, jo bedre et økonomisk grundlag har vi desuden for at oplyse om Tibet. Ring eller skriv gerne til os for at få foreningens foldere tilsendt, så du kan give dem til folk du kender eller til dit nærmeste bibliotek, medborgerhus el.lign. Tlf. 35 43 66 90, tibet@forening.dk.

Skriv læserbreve til din avis
Deltag i debatten om Tibet i medierne. Læserbreve bliver læst af mange og de giver læserne et indtryk af, hvad "almindelige" danskeres holdning er. Det er noget som både politikere og erhvervslivet lægger mærke til.

Skriv breve til politikerne
Selvstændigt formulerede, personlige breve gør et særligt stort indtryk på beslutningstagere. Skriv til politikere fra det parti, du stemmer på - og gerne fra din hjemegn - og bed dem tage sager vedrørende Tibet op i Folketinget.

Skriv appelbreve for politiske fanger
Amnesty International har haft stor success med appelbrevskampagner. Årsagen er at de virker - i hvert fald i mange tilfælde. Tidligere tibetanske politiske fanger beretter, at de kunne mærke forbedringer i deres situation, når der var kampagner for dem, og at bevidstheden om sådanne kampagner gav dem et afgørende håb og mod. Du finder eksempler på appelskrivelser ved at klikke på billederne af udvalgte tibetanske politiske fanger øverst på siden. Læs mere om appelbreve her.

Køb etisk
Støttekomiteen for Tibet går ikke ind for en boykot af Kina, men opfordrer alligevel alle til at benytte sig af den indflydelse, de har som forbrugere - også når det gælder Kina og Tibet. For eksempel er det oplagt at boykotte vestlige firmaer der investerer i uetiske projekter i Tibet. Læs mere herom på www.milarepa.org.

Tips til rejsende i Tibet
Som turist i Tibet kan du ikke undgå at støtte den kinesiske kolonisering økonomisk, men du kan alligevel gøre dit til at vælge, hvor du lægger dine penge. Vælg f.eks. det rejsebureau herhjemme, der har den mest etiske profil. Der er forskel. Læs nogle gode råd fra International Campaign for Tibet om etik for rejsende i Tibet.
 
 Bliv aktiv i Støttekomiteen
 
Vi har altid brug for nye aktive, så vi hører meget gerne fra dig, hvis du er interesseret.
 
 Kampagner for Tibet
 
Campaign (UK): Appeal for the monks of Larung Gar monastery,

Amnesty International USA Group 133: Free the Drapchi 14, http://www.drapchi14.org/drapchi14/

Voice of Tibet: Protest Chinese authorities jamming of "Voice of Tibet’s" (VOT) radio signals

Voice of Tibet (radiostation): Sponsor today’s program, http://www.vot.org/support.html

World Artists for Tibet: Give a Hand to Free Tibet (en performance event), http://www.werkleitz.de/projekte/tibet/

Free Tibet Campaign (UK): 50th Anniversary Special Campaign Pack, http://www.freetibet.org/action/50th.htm

International Tibet Support Network (ITSN): United Nations Commission on Human Rights (UNCHR) Campaign,
http://www.tibet.org/itsn/unchr/index.html

U.S. Tibet Committee: The World Trade Organization and the Struggle for Tibet,
http://www.ustibet.org/campaigns/
archives/worldtrade.html


Hear Tibet! International Campaign for a UN Referendum in Tibet, http://www.heartibet.org/